Renoveringen er i alle sine mange aspekter spændende. Klosterbakken Svømmehal er en af Danmarks 3 ældste offentlige svømmebade og opført i 1938.

Det var intentionen, at tilbageføre så meget som muligt i forhold til det oprindelige, samtidig med at helt nye og tidssvarende faciliteter er indarbejdet. En gennemgribende bygningsrenovering, med nye facadepartier, gulve, indgangsområde, café og omklædningsfaciliteterne er indarbejdet – og holdt i bygningens oprindelige arkitektoniske ånd. En kurbalkon med forskellige typer af SPA, sauna og dampbade er etableret på den gamle tribune, så helt nye brugere nu kan benytte den skønne bygning.

Alle kan nu bevæge sig frit i den komplekse bygningen og uanset handikap kan man opleve og bruge de moderne badefaciliteter. Foyeren er et spændende rum, der via to smukke trapper forbinder ankomstområdet med en café på 1. salen. Begge etager fremstår nu pudset I en en varm sandgul stuccalustro de Luce og store runde pendler præger det højloftede rum. Fra cafeen er der udsig ind over selve svømmehallens store lyse rum, og udover eventyrhaven og de store træer.